Ordforklaring

Alment vandværk (alment vandforsyningsanlæg)
Vandværk, der forsyner mindst 10 ejendomme. 

BAM (2,6 dichlorbenzamid)
Nedbrydningsprodukt fra pesticidprodukter som Prefix og Casoron. Tidligere brugt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag.

Beredskabsplan
Planen indeholder retningslinjer for de tiltag og beslutninger, der skal udføres og træffes for at sikre forsyning af rent drikkevand under akutte og ekstraordinære forhold.

Blødgøring
Udvidet behandling af drikkevandet der reducerer vandets indhold af kalk, så kalkudfældning hos forbrugerne mindskes.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
BNBO er et afgrænset område omkring en boring. Arealet beregnes ud fra indvindingstilladelsen og de lokale geologiske og hydrologiske forhold. Inden for dette område kan der, på grund af kort strømningstid og ringe fortynding af en eventuel forurening i grundvandet, være et særligt behov for beskyttelse mod forurening. Det er statens opgave at udpege BNBO omkring almene vandforsyningsboringer. Nye BNBO udpeges løbende gennem bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.

Distributionsselskab
Et alment vandværk der ikke selv producerer drikkevand, men importerer alt drikkevand via en ledningsforbindelse til et andet vandværk.

Desphenyl-chloridazon
Et reststof fra ukrudtsmidlet Pyramin, der blev forbudt at bruge i Danmark i 1966. I 2017 blev det pålagt danske vandværker at teste drikkevandet for indhold af Desphenyl-chloridazon.

Enkeltindvindere/-indvindingsanlæg
Mindre anlæg. En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom og eventuelt en naboejendoms forbrug.

Større anlæg. En brønd eller boring som har til formål at forsyne en eller flere ejendomme eller en virksomhed, og hvor kommunen skal give tilladelse efter Vandforsyningslovens §20. Tillige brønde eller boringer til vanding af marker.

EU’s Vandrammedirektiv
Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet.

Forsyningsområde, nuværende
Ved det nuværende forsyningsområde for et alment vandværk forstås det område, som anlægget naturligt kan forsyne med sin nuværende kapacitet og med sin beliggenhed også i forhold til andre almene vandværker. I definitionen af det nuværende forsyningsområde ligger også, at afstanden til de ejendomme, der skal forsynes, er så kort, eller at der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen af ledninger vil være en fornuftig disposition. I vandforsyningsplanen svarer det nuværende forsyningsområde til de ejendomme, som vandforsyningsanlægget forsyner i dag, hvilket svarer til udbredelsen af deres ledningsnet.

Forsyningsområde, fremtidigt
Ved det fremtidige forsyningsområde for et alment vandværk forstås det forsyningsområde, som anlægget forventes at skulle forsyne i fremtiden. Udbygningen af ledningsnettet sker i takt med behovet for almen vandforsyning og den generelle byudvikling af kommunen.

Grundvandsmagasin
Geologisk formation i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk er der tale om udbredte sandlag eller opsprækket kalk.

HOFOR
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der bl.a. omfatter en stor kildeplads (Katrinebjerg Kildeplads) til indvinding af grundvand i den nordlige del af Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Valby Kildeplads.
 
HTK Vand A/S
Kommunalt ejet forsyningsselskab der omfatter indvinding af grundvand og produktion af drikkevand på Snubbekors værket i Høje-Taastrup Kommune, og som desuden dækker størstedelen af sin leverance af drikkevand ved import af drikkevand fra HOFOR.

Ikke-alment vandværk
Ikke-almene vandforsyningsanlæg er anlæg, der forsyner fra 1 til 9 ejendomme.

Indsatsområder og -planer
Områder for hvilke kommunen udarbejder indsatsplaner, der tilstræber at regulere aktiviteter på arealer over et grundvandsmagasin. Formålet er at beskytte grundvandet mod forurening eller forringelse af grundvandskvaliteten.

Kildeplads
Område der angiver placeringen af et vandværks boringsanlæg.

Kommuneplan
Høje-Taastrup Kommunes samlede rammeplan for Høje-Taastrup Kommunes udvikling. Planen revideres hvert fjerde år.

Lokalplan
En konkret plan for arealers anvendelse. Kommuneplanen virkeliggøres delvist via lokalplaner.

Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være menneskeskabte og forekommer ikke naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider. Miljøfremmede stoffer kan dog også være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer bliver miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til frigivelse af stofferne i unaturligt høje koncentrationer.

Nedsivningsanlæg
Anlæg til afledning af spildevand fra ejendomme i ikke kloakerede områder. Spildevandet ledes til en bundfældningstank, hvor faste stoffer tilbageholdes. Vandet ledes eller pumpes ud til nedsivning i jorden, f.eks. gennem et sivedræn.

Nitrat
Nitrat er en kemisk forbindelse af kvælstof og ilt. Nitrat stammer ofte fra gødning fra landbruget, men kan også stamme fra spildevand, lossepladser og døde dyr og planter. Hos spædbørn, dyreunger og særligt udsatte børn og voksne kan nitrit ødelægge eller hæmme blodets evne til at transportere ilt.

Områder med Drikkevandsinteresser (OD-områder)
Områder med Drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet, og som derfor er af betydning for drikkevandsforsyningen.

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder)
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af meget god kvalitet, og som derfor er af stor betydning for drikkevandsforsyningen.

Overudnyttelse
Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden og ofte forringes vandkvaliteten.

Passagebidrag
Et alment vandværk kan opkræve passagebidrag i forbindelse med udlægning af nye ledningsstrækninger indenfor forsyningsområdet. Passagebidraget kan dog kun opkræves hos ejendomme med vandkvalitetsproblemer på tidspunktet for etableringen af ledningen eller hvor boringens indretning eller placering vurderes uhensigtsmæssig og hvor bebyggelsen der kan forsynes, ligger inden for 100 meter af ledningen. Opkrævningen af passagebidraget skal godkendes af Høje-Taastrup Kommune i hvert enkelt tilfælde.

Pesticider
Midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr.

Regulativ
For ethvert alment vandvandværk skal der udfærdiges et regulativ, som indeholder regler om retten til forsyning, om måling af vandforbruget og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser om vandforsyningen. Høje-Taastrup Kommune skal i samarbejde med vandværkerne udarbejde regulativet, der oftest baseres på et standardregulativ fælles for alle Høje-Taastrup Kommunes vandværker og med det såkaldte Normalregulativ som grundlag.

Råstofplan
Råstofplanen udarbejdes af Regionen og fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten, ler og kalk til byggeri og anlæg.

Råvand
Betegnelse for ubehandlet grundvand. Normalt er kvaliteten god og den videre behandling til drikkevand uproblematisk. Men fra naturens hånd kan kvaliteten også være vanskelig at behandle til tilfredsstillende drikkevandskvalitet.

Råvandspumpe
En pumpe, der pumper råvand fra boring til vandværk.

Spild
Vandtab fra utætheder i ledningsnettet.

Spildevandsplan
En plan for hvordan spildevandshåndteringen tilrettelægges i Høje-Taastrup Kommune.

Takstblad
Et vandværks takstblad angiver priser for tilslutning af forbrugere, for leverance af vandet samt for andre ydelser fra vandværket. Det almene vandværk skal hvert år indsende opdateret takstblad til kommunens godkendelse.

Udvidet vandbehandling
En mere omfattende rensning i forhold til normal rensning af grundvand på et vandværk, enten for meget høje indhold af naturligt forekommende stoffer i grundvandet eller for indhold af miljøfremmede stoffer. Udvidet vandbehandling omfatter også blødgøring af drikkevandet, hvorved kalkudfældninger hos forbrugerne mindskes.

Vandområdeplaner
Statens planer for forbedring af det danske vandmiljø baseret på EU's vandrammedirektiv. Miljøstyrelsen står for udarbejdelsen af vandområdeplanerne. På baggrund af vand-områdeplanerne skal kommunerne med bistand fra lokale vandråd udarbejde forslag til, hvilke vandløbsstrækninger der skal påføres indsatser samt hvilke indsatser der skal anvendes.

Vandtab
Forskellen mellem den samlede mængde vand, der leveres fra vandværket og som registreres som forbrugt via forbrugernes vandmålere.