Skip til hoved indholdet

Om vandværkerne

Der er 15 almene vandværker, som leverer vand til borgere og virksomheder i kommunen.

I Høje-Taastrup Kommune er vandværkerne geografisk fordelt i hele kommunen. Der er flere mindre vandværker i landsbyerne og de større vandværker ligger typisk i byområderne.

Det største vandværk er Snubbekors Værket, som er ejet af det kommunale selskab HTK Vand A/S. Vandværket leverer vand til langt de fleste borgere i kommunen og forsyner byområdet i Taastrup og Høje-Taastrup og den sydlige del af Hedehusene og det nye område Nærheden samt en række mindre områder som Vridsløsemagle og den vestlige del af Sengeløse.

HTK Vand A/S leverer også drikkevand til Sengeløse Vandværk, der distribuerer det modtagne vand videre til sit forsyningsområde i den østlige del af Sengeløse. Desuden er HTK Vand A/S forbundet med flere af de øvrige vandværker med en nødforbindelsesledning, så de mindre vandværker kan få vand i nødstilfælde.

Det stiller store krav til vandværkerne at kunne levere rent drikkevand til borgere og virksomheder. Vandværkerne skal til stadighed sikre, at anlæggets indretning og funktion er i orden og at vandbehandlingsanlæg og bygning vedligeholdes og renholdes, så der ikke er risiko for at vandet forurenes.

Under afsnittet VANDVÆRKER er der en beskrivelse ar hvert enkelt vandværk. For hvert vandværk er angivet følgende afsnit:

• Stamoplysninger med kontaktoplysninger
• Forsyningen med data over vandbehov og kapacitet nu og fremover
• Handleplan til 2030 med de fremtidige nødvendige tiltag
• Tilsynsrapport for det pågældende vandværk

I kortet herunder kan man skrive adressen på sin ejendom og herved finde det vandværk, som forsyner ejendommen med drikkevand.

Vandværker

Rådhusstræde 1

2630 Taastrup

By- og Miljøcenter, afd. Natur og Miljø

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk 

Tilgængelighed