Skip til hoved indholdet

Forsyning til andre kommuner

HTK Vand A/S forsyner ganske få ejendomme i Ishøj Kommune. Desuden indvinder HOFOR vand i Høje-Taastrup Kommune til hovedstadsområdet.

HTK Vand A/S har et veludbygget forsyningsnet, der hovedsageligt forsyner Taastrup og Høje-Taastrup, men også en stor del af Hedehusene. Desuden forsyner de også en række mindre områder som Vridsløsemagle og den vestlige del af Sengeløse. Det er kun HTK Vand A/S, der forsyner ejendomme uden for kommunegrænsen. HTK Vand A/S leverer vand til 6 ejendomme i Ishøj Kommune på Tåstrup Valbyvej og Brøndsgårdsvej.

Alle de øvrige vandværker forsyner udelukkende ejendomme i deres eget forsyningsområde i Høje-Taastrup Kommune.

Udover indvindingen fra de almene vandværkers boringer er der også indvinding af grundvand fra HOFORs kildepladser, som leverer vand til hovedstadsområdet. I Høje-Taastrup Kommune ligger Katrinebjerg Kildeplads, som leverer vand til Islevbro Værket og Taastrup Valby Kildeplads, der leverer vand til Thorsbro Værket. Desuden ligger indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads i Høje-Taastrup Kommune samt lidt af indvindingsopladet til Nybølle Øst Kildeplads, Thorsbro Kildeplads og Brokilde Kildeplads. 

Katrinebjerg Kildeplads renoveres i øjeblikket, men leverer fortsat omkring 1 mio. m3 vand pr. år. Kommunen har givet HOFOR en ny indvindingstilladelse til Katrinebjerg Kildeplads på 1,2 mio. m3 pr. år, som gælder i 30 år.

HOFOR renoverer ikke Taastrup Valby Kildeplads og har valgt ikke at søge en ny indvindingstilladelse til kildepladsen. Taastrup Valby Kildeplads forventes at blive lukket ned inden for de næste par år.

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1,2630 Taastrup

By- og Miljøcenter, afd. Natur og Miljø

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk 

Tilgængelighed